Dyrekjære dovendyr
Mange av oss er vanedyr, men me har visst eit villdyr i oss òg. Når dette villdyret vaknar, må folk akta seg, for då er styrlause krefter i sving. Villskapen finst i tamde dyr òg: Hundar kan bita endå dei har lært at dei ikkje skal gjera det. Denne førestillinga om at me – og visse dyr – har ville og farlege drifter som ligg gøymde under ei sivilisert yte, er so innarbeidd at me snautt ansar henne. Men kor dyrisk er murmeldyret? Og er ikkje ordet dyrehund smør på flesk?
Dyr er eit nedervt substantiv som ter seg i alle dei germanske måla (t.d. svensk djur, tysk Tier). Opphavet skal vera ei indoeuropeisk rot med tydinga ‘anda’, so vårt dyr har mykje sams med ordet animal, som heng i hop med latin anima (‘ande, andedrag’). Dyr har jamt over den same tydinga i dei ulike måla, men engelsk skil seg ut: Deer vert berre nytta om dyr i hjorteætta. Det er ikkje so underleg. Norsk dyr kan nyttast om levande skapningar av mange slag, men ordet har òg – i mange hundreår – vore nytta i ei meir avgrensa tyding: Det har vore nemning for elg, hjort og rein. Orda dyrkjøt og dyrsteik vert helst nytta om reinsdyrkjøt. Dyrkolle er eit anna ord for ‘hind, hohjort’. Dyrehund er den gamle nemninga for ‘elghund’.
Somme dyrearter er utdøydde no, men dyreriket er framleis stort og mangslunge. Her finst landdyr og sjødyr, klauvdyr og klodyr, nyttedyr og skadedyr, livdyr og slaktedyr, totemdyr og offerdyr. Mange av dyrekategoriane våre overlappar kvarandre. Me kan til dømes seia at kattedyra er rovdyr, nattdyr og spendyr, og tamkatten er attpåtil husdyr og kjæledyr. Det typiske dyret har fire føter, lever på land og er måteleg stort, til skilnad frå fugl, fisk og insekt. Men det hender at me brukar dyr om slike skapningar òg, til dømes når me seier at den og den staden har «eit rikt dyreliv». Folk kan òg seia at dei har «fått dyr på seg». Då dreiar det seg gjerne om småe kryp (t.d. veggedyr) – det er ikkje stinkdyr eller beitedyr som har kasta seg over dei.
Fabeldyr og folk i dyreham har ikkje bruk for dyrlækjarar og dyrevernarar, men dei rettelege dyra har det. Nokre av dei er innestengde i dyrehagar og laboratorium der dyrepassarane vanrøktar dei, andre har eigarar som driv med dyreplaging for moro. Slike udyr burde nøya seg med leikedyr.
Kristin Fridtun
Kristin Fridtun er filolog og forfattar.
E-post: kristin.fridtun@gmail.com
Er du abonnent? Logg på her for å lese vidare.
Digital tilgang til DAG OG TID – heilt utan binding
Prøv ein månad for kr 49.
Deretter kr 199 per månad. Stopp når du vil.
Mange av oss er vanedyr, men me har visst eit villdyr i oss òg. Når dette villdyret vaknar, må folk akta seg, for då er styrlause krefter i sving. Villskapen finst i tamde dyr òg: Hundar kan bita endå dei har lært at dei ikkje skal gjera det. Denne førestillinga om at me – og visse dyr – har ville og farlege drifter som ligg gøymde under ei sivilisert yte, er so innarbeidd at me snautt ansar henne. Men kor dyrisk er murmeldyret? Og er ikkje ordet dyrehund smør på flesk?
Dyr er eit nedervt substantiv som ter seg i alle dei germanske måla (t.d. svensk djur, tysk Tier). Opphavet skal vera ei indoeuropeisk rot med tydinga ‘anda’, so vårt dyr har mykje sams med ordet animal, som heng i hop med latin anima (‘ande, andedrag’). Dyr har jamt over den same tydinga i dei ulike måla, men engelsk skil seg ut: Deer vert berre nytta om dyr i hjorteætta. Det er ikkje so underleg. Norsk dyr kan nyttast om levande skapningar av mange slag, men ordet har òg – i mange hundreår – vore nytta i ei meir avgrensa tyding: Det har vore nemning for elg, hjort og rein. Orda dyrkjøt og dyrsteik vert helst nytta om reinsdyrkjøt. Dyrkolle er eit anna ord for ‘hind, hohjort’. Dyrehund er den gamle nemninga for ‘elghund’.
Somme dyrearter er utdøydde no, men dyreriket er framleis stort og mangslunge. Her finst landdyr og sjødyr, klauvdyr og klodyr, nyttedyr og skadedyr, livdyr og slaktedyr, totemdyr og offerdyr. Mange av dyrekategoriane våre overlappar kvarandre. Me kan til dømes seia at kattedyra er rovdyr, nattdyr og spendyr, og tamkatten er attpåtil husdyr og kjæledyr. Det typiske dyret har fire føter, lever på land og er måteleg stort, til skilnad frå fugl, fisk og insekt. Men det hender at me brukar dyr om slike skapningar òg, til dømes når me seier at den og den staden har «eit rikt dyreliv». Folk kan òg seia at dei har «fått dyr på seg». Då dreiar det seg gjerne om småe kryp (t.d. veggedyr) – det er ikkje stinkdyr eller beitedyr som har kasta seg over dei.
Fabeldyr og folk i dyreham har ikkje bruk for dyrlækjarar og dyrevernarar, men dei rettelege dyra har det. Nokre av dei er innestengde i dyrehagar og laboratorium der dyrepassarane vanrøktar dei, andre har eigarar som driv med dyreplaging for moro. Slike udyr burde nøya seg med leikedyr.
Kristin Fridtun
Kristin Fridtun er filolog og forfattar.
E-post: kristin.fridtun@gmail.com
Fleire artiklar
Israelske soldatar på veg inn i nabolaget Shijaiyah i Gaza by for å fordrive fleire hundre palestinarar til ein ukjend stad nord på Gazastipa.
Foto: Moti Milrod / Haaretz / AP / NTB
Ramsalt kritikk av Israels krig i Gaza
Molok er ein page-turner med hendingar som skakar lesaren.
Gassleidningar i Moldova. Landet risikerer ei energikrise til neste år.
Foto: Aurel Obreja / AP / NTB
Moldova i skvis
Frå 1. januar kjem det ikkje meir gass til Europa gjennom Ukraina. Det kan bli alvorleg for energitryggleiken i Moldova.
Stoltenberg I-regjeringa på Slottsplassen. Dåverande statsminister Jens Stoltenberg og utanriksminister Thorbjørn Jagland står fremst.
Foto: Jarl Fr. Erichsen / NTB
Venstrepopulisme på norsk – en refleksjon
«Ved markedsrettingen og privatisering ga venstresiden delvis fra seg det som hadde vært dens kjennemerke, nemlig å mobilisere staten til fordel for folk flest.»
I november 2017 besøkte president Donald Trump kollegaen Xi Jinping i Beijing. Same året tok handelskrigen mellom USA og Kina til.
Foto: Damir Sagolj / Reuters / NTB
Det som kjem etter globaliseringa
35 år etter at Berlinmuren fall og liberalismen såg ut til å ha vunne, reiser tollmurane seg i verda.
Gatekunsten på denne muren i Kyiv er basert på kunsten til Marija Prymatsjenko, som ukrainarane no omfamnar.
Foto via Wikimedia Commons
Naiv kunst og nøktern røyndom
Dei naivistiske dyrefigurane til Marija Prymatsjenko har blitt viktige for gjennomsnittsukrainaren, som kjempar vidare i trua på mirakel.